Danskerne med flot start ved EPT Barcelona

Når snakken falder på den spanske by Barcelona og European Poker Tour bringer det gode minder frem hos alle danske pokerspillere. I 2007 gik Sander Lylloff hele vejen i den store EPT turnering og kunne vandre hjem med €1.600.000 og endnu et trofæ til de gæve danskere.

Fornem indsats for danskerne

Nu er danskerne vendt tilbage til den spanske by og de har på Dag 1A alle leveret en fornem indsats, med den danske Everest Poker Pro Thomas Frøslev i front. Med en stack på 126.700 chips har Frøslev lagt sig helt i spidsen og ligger lige nu på en foreløbig 7. plads i den samlede stilling.

Thomas Frøslev var dog ikke eneste dansker ved dag 1A der også fik besøg af Martin Wendt, Uffe Holm og Anders Bisgaard Rasmussen. Både Wendt og Holm slutter dagen i lidt over startstack med henholdsvis stacks på 50.300 og 40.200. Anders Bisgaard Rasmussen slutter med en stack på 28.000.

Det er dog ikke kun disse fire danske spillere der har fundet vej til Barcelona. Theo Jørgensen, Jacob ’Sasuke’ Rasmussen, Jonas Klausen og Allan ’Sifosis’ Bække er også at finde ved filten idag og med sådan et lineup ser chancerne for endnu en dansk sejr ganske fortrinlige ud.

Buyin til turneringen er dog imidlertidigt sat ned fra €8.000 til €5.000 hvilket vil gøre at præmiepuljen bliver væsentligt mindre da folkene bag EPT ikke forventer et større deltager antal end vi så i 2007 hvor Sander Lylloff vandt turneringen.

God struktur giver plads til spil

Heldigvis for danskerne har blind-strukturen ikke ændret sig til den dårlige side, og således vil alle deltagere starte turneringen med 30.000 chips som giver masser af plads til en masse spil og ikke blot bliver en crapshoot turnering hvor man hurtigt må gå allin eller folde sin hånd.

Med Thomas Frøslev i front og en brandvarm Theo Jørgensen ser det ud til at EPT Barcelona igen kunne gå hen og blive en sand succes set med danske øjne.

Vind EPT sæde hos PokerStars