Morten pokergirl Erlandsen med 1. EPT cash

Morten ”pokergirl” Erlandsen er en rutineret cashgame spiller. Han har også før bevist at han er en habil turneringsspiller, men han har trods en del forsøg endnu ikke formået at spille sig i pengene i en EPT turnering. Derfor er det en kæmpe forløsning for Korsør drengen at, han endelig har fået sit første cash i en EPT. Glæden er nok ikke mindre når det er i EPT Wien, med den rekordstore pengepræmie på spil. Morten Erlandsen jagter nemlig hele €700.000 for en sejr, og det kan helt sikkert motivere de fleste til at finde deres A spil frem.

Føler selv at det går meget bedre

Morten siger selv at han har spillet rigtig godt og han har fået stjålet nogle fine pots. Selv flipsne har for en gang skyld været med den gode Morten Erlandsen. Hvilket må siges at være en god kombination, i jagten på en EPT titel. Med 80 spillere tilbage, ligger Morten Erlandsen lunt i svinget med 295.5000 chips svarende til en nuværende 17. plads.

Mermaid Pokers guldfugl Morten Erlandsen, er altså som den eneste tilbageværende dansker ved EPT Wien på vej til at lave karrierens største live resultat ved EPT Wien. Mortens egen strategi for dagen er at tilpasse sig bordet og få set de andre spillere an. Ellers tager han resten som det kommer, og sørger for at holde fokus på at spille godt.

De sidste 24 findes i dag

Der spilles ned til de sidste 24 spillere i dag, her på EPT Wiens 3. dag. Vi krydser naturligvis fingre for Morten, og under ham at han som minimum når det berømte finale bord.

Kvalificer dig til EPT hos PokerStars